15-11-2017

Den dag hvor, det skulle have været sild.

Så blev det endelig lørdag d 9/9, datoen for årets helt store silde weekend, fyldte kurve med sild om lørdagen, og fyldte ovne med sild om søndagen.

9 mand stod klar lørdag morgen på den gamle dame Øby, vi var de første og fik vores favorit pladser nede agter, Thomas og Liam fra junior afdelingen var med de store drenge på sundet denne dag fordi de mente der var en voldsom mangel på arrangementer hos gubbierne i lige præcis denne fede fiske periode, det er da også en fornøjelse at se børn bare flå sild op gennem overfladen med sved på panden, dævrende underlæbe og pumpede overarme, drengene fyldte deres kurve ligeså hurtigt som resten af os voksne, og besluttede sig for at droppe sildefiskeriet og gå direkte efter torsken, ikke noget dårligt valg, de købte sig ind på en guide for 2 pilsnere og fiskede bedre end nogen sinde, Liam fik en ordentlig bamse af en torsk, men fik ikke rigtigt styret den uden om Thomas nylon line som skar hans line over med et smæld, sjældent set men det var sådan det skete, Thomas stod ikke tilbage og fik nættet en flot torsk på 3.4 kg der næsten trak armene af drengen som havde glemt de STORE overarme hjemme på reolen, total styrende indenfor torskefiskeriet gik det op for både Thomas og hans far at største fisk giver omgang næste tur, det var tydeligt at se på Thomas hvorfra han har sine fornuftige økonomiske sider fra, og præcis hvormange penge der var hjemme i sparegrisen dags dato.

Men ingen dominerer jo som bekendt en hel kamp,og få minutter efter lander Liam også en kæmpe torsk på 3.6 kg, han var dog noget mere klar i spyttet da han offentlig gjorde at hans far sagtens kunne give den omgang næste gang, tak for det Liam. Kort sagt sejrede junior afdelingen igen igen....

Søndag blev der vanen tro røget sild og makreller i klubben, fantastisk resultat igen, hvis der er nogen der spørger os, dog bad vi Milo tage lidt friskrøget fisk med til kollegerne på arbejde i håb om et par ekstra medlemmer i klubben, at den ene var gammel bornholmerkok, kunne vi jo ik vide....men masser af konstruktiv kritik bliver måske taget med i overvejelserne næste gang vi ryger.... Fantastisk tur på sundet denne dag med dejlige mennesker og et lækkert vejr, ses på sundet d 14/10 Knæk & bræk derude...

Seneste kommentarer

01.10 | 08:01

Der er fejl i kontonummeret på hjemmesiden.
Det er ikke det samme konto nr. jeg plejer at sende til.
Har sendt til det konto nr. Jeg plejer, men pga. weekenden er pengene der først på mandag.

01.10 | 07:11

Husk at betale kontingent d 1/10-2022

01.10 | 06:02

Årets sidste weekendtur nærmer sig, hold dig opdateret!!!

21.09 | 16:46

Husk tilmelding til nytårstur d 30/12

Del siden