10-09-2015

Mørrum 2015.

Den 28 August var det 3 gang vi blev inviteret til laksefiskeri i Mørrum, og vi stillede traditionen tro med 3 mand, Kaj Steen og Rune. Dagen gik som den plejer på busturen til Mørrum, og bevares, det er en god tur, billig og godt arrangeret, stor ros til Hvidovre sport. Den fantastiske natur i det svenske og den meget smukke elv, opvejer bare ikke helt de manglende fisk og kontakter som vi jo aldrig har mærket på disse ture. Det er fuldstændig ligemeget hvad man fisker med af grej, fiskene bider bare ikke, og når 35 mand i 5 dage ingen kontakter får, og ingen fisk lander, gå lidt af glansen altså af, det må enhver lystfisker kunne tale med om.

Det er fuldstændig som et dejavu, vi har prøvet det før,og hermed er det ikke sagt at det er sidste gang vi sætter os i bussen til Mørrum for at afprøve laksefiskeriet i det svenske, men hvis den nu ikke står på arrangements kalenderen næste år så frygt ikke, der tales i øjeblikket om at tage turen til det jyske laksefiskeri med overnatning hvis vi kan få et rigtigt godt tilbud.

Tak for denne gang Mørrum. Knæk og bræk til alle derude.

Seneste kommentarer

01.10 | 08:01

Der er fejl i kontonummeret på hjemmesiden.
Det er ikke det samme konto nr. jeg plejer at sende til.
Har sendt til det konto nr. Jeg plejer, men pga. weekenden er pengene der først på mandag.

01.10 | 07:11

Husk at betale kontingent d 1/10-2022

01.10 | 06:02

Årets sidste weekendtur nærmer sig, hold dig opdateret!!!

21.09 | 16:46

Husk tilmelding til nytårstur d 30/12

Del siden