Velkommen til Knurhanerne,den private fiskeklub fra Vangede.

Hvis I vil vide mere så klik på "Kontakt os"- ind/udmeldelse skriv en mail til os - og vi vil svare jer hurtigst muligt.

Rigtig god fornøjelse.

 

       "os kan de satme ikke lære mere"                                Youtube          Facebook 

   

                                                                             

            

 

 

Havets hurtigsvømmere

Vidste du, at nogle fi sk svømmer mere end 100 km i timen? - Eller at nogle sågar kan fl yve? Hør, hvad videnskaben har at sige om fi skenes svømmeegenskaber!

Det siger sig selv, at fi sk er gode til at svømme. De lever jo af det, og for nogle arters vedkommende dør de sågar af det, hvis de ikke svømmer. Det gælder eksempelvis makrellen, der kun kan ånde, når den svømmer. Den mangler helt enkelt den pumpemekanisme, der gør, at andre fi sk kan stå stille og alligevel trække vejret. Men der er endog meget stor forskel på forskellige fi sks svømmeegenskaber. Nogle er de fødte hurtigsvømmere, mens andre ikke rører meget på sig. Nogle kan svømme langt og er meget udholdende, mens andre kun kan fl ytte sig hurtigt over meget korte distancer. Alle højere dyr har to slags muskelvæv: Rød muskulatur og hvid muskulatur. Den røde muskulatur er dominerende hos pattedyrene, mens den hvide er mest udbredt blandt fugle og fisk.

Muskler og mælkesyre
Forskellen på de to typer muskelvæv ligger i udholdenheden. Den røde muskulatur kan arbejde i længere tid ad gangen, mens den hvide primært er tiltænkt korte, spurtagtige præstationer. Har man overvejende rød muskulatur, er man således mere udholdende, end hvis man har fl est hvide muskler. Omvendt kan hvid muskulatur gøre sin ejermand hurtigere på kort hold, men også til en mere forpustet sprinter. For begge muskeltyper gælder, at der dannes mælkesyre efter kortere eller længere tids overanstrengelse. Da slår musklerne over på en slags nødstofskifte, der kan fungere uden ilt. Men kun i kort tid og desværre altid med produktion af mælkesyre som uundgåeligt affaldsprodukt. Og virkningen af mælkesyre kender vi alle: Ømme og stive muskler. Mest mælkesyre kommer der fra overanstrengt hvid muskulatur. Kigger man på de mest udholdende af hurtigsvømmerne, vil man altid se, at de røde muskelfi bre langs siden er højt udviklet - med mørkt kød som det synlige resultat. Omvendt dominerer de hvide muskelfi bre hos de fl este andre fi sk, som derfor er fødte ofre for mælkesyreforgiftning efter anstrengelse. Det kan være svært at måle svømmehastighed hos fi sk. Mindre fi sk kan holdes i strømakvarier, hvor man gradvis skruer op for strømhastigheden, indtil fi sken må give op og lade sig falde falde tilbage med strømmen. Da har man et godt mål for den pågældende fi skearts maksimale svømmehastighed og udholdenhed. Anderledes svært er det med store fi sk ude i den vilde natur. Da er man nødt til i højere grad at anslå end rent faktisk måle hastigheden. Fra sejlende skibe og med rullende kameraer kan man imidlertid komme tæt på de reelle værdier - de pågældende fisks tophastigheder.

Længde og fart
Under mit første besøg på Cuba - det var i 1977 - tilbragte jeg nogle dage med big game fi skeri ud for Havanna. Med byens karakteristiske skyline i horisonten og to kilometer dyb koboltblå Golfstrøm under kølen. Mens vi lå og trollede efter marlin - små hvide og store blå - dukkede pludselig et kæmpestort monster af en hvid haj op ved båden. Den synede lysebrun mod det koboltblå vand, og vi anslog den til at være et sted mellem 6 og 8 meter lang. Jeg stod oppe på skibets fl ybridge og kunne med gysen se monsteret glide ind under vor big game båd - fuldt synlig på begge sider af skibet samtidig! Det, der for alvor fascinerede mig - ud over fi skens blotte størrelse - var dens fart gennem vandet. Det så ikke hurtigt ud, da fi sken jo var så stor. Men hastigheden var høj og rigelig til at svømme den stime bonitoer, som omgav båden, op - og de hører jo selv til blandt havets hurtigsvømmere. Hajer er ikke specielt hurtige svømmere og hvidhajer da slet ikke. Men som enhver sejlsportsmand ved, så er det sejlskibets længde og vandlinje, som afgør, hvor hurtigt det kan sejle. Et stort sejlskib vil derfor altid kunne agterudsejle et lille, og det samme gælder fi sk. Er de blot store nok, kan selv langsomme fi sk svømme mindre hurtigsvømmere op. Det er et forhold, der må tages med i betragtning, når man taler om tophastighed. - For taler vi om den absolutte tophastighed, hvor fi skens størrelse ingen rolle spiller? - Eller snakker vi om den relative hastighed, som er fi skens hastighed i forhold til dens størrelse? Da giver det nemlig to helt forskellige top ti lister over hurtigsvømmere blandt fi skene. Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi også bringer et forhold som udholdenhed ind i billedet - hvis vi kigger på, hvor længe en given fi sk kan holde ud at svømme med tophastighed. Da bliver der brug for en tredje top ti liste.
Biologer diskuterer ofte de forskellige fi skearters udholdenhed, når de skal konstruere fi sketrapper, omløbsstryg og større vejunderføringer. Da er strømhastigheden nemlig altafgørende for, om fi skene overhovedet er i stand til at forcere dem. Er forhindringens længde og strømhastighed for stor, vil mange fi skearter måtte give op undervejs. Her er det i mindre grad topfarten, der tæller. Men udholdenheden, der er i højsædet.

Topfartens top ti
Her skal vi imidlertid holde os til de absolutte tophastigheder. Dem, der er lettest at kortlægge. Vi mennesker har altid været fascineret af talværdier - af først og størst, længst og hurtigst. Der er derfor brugt megen tid på at afgøre, hvem i vandet der kan svømme hurtigst. Studerer man litteraturen, vil man uundgåeligt støde på varierende værdier for de forskellige fi sk. Baseret på forskellige målemetoder og lokaliteter. Jeg vover dog alligevel at give et bud på top ti listen over verdens hurtigste fi sk. Ikke overraskende stammer de alle fra havet, hvor afstandene og ”the need for speed” jo er størst:

1. Sejlfisk Tophastighed: 112 km/t
På en ubestridt førsteplads blandt havets hurtigsvømmere fi nder vi sejlfi sken Istiophorus platypterus, der med sin kolossale rygfi nne om nogen lever op til både sit engelske og danske navn. Sejlfi sken kan lægge sit kolossalt store rygsejl ned i en dertil indrette fure, så den ingen vandmodstand yder overhovedet. Den op til 3 meter lange og 50 kg tunge hurtigsvømmer bruger ellers sejlet til at imponere andre sejlfi sk med. I gydetiden kan man således se småfl okke af sejlfi sk ligge og baske i overfl aden - ofte med hele sejlet ude af vandet. Svømmehastigheden er målt til 112 km/t, men ikke nok med det: Videooptagelser har vist, at sejlfi sken kan svinge sit sværd fra side til side med op til 125 km/t. Den svømmer ind i en fl ok småfi sk og svinger vildt med sværdet. Nogle fi sk dræbes på stedet, andre bedøves blot. Herefter er det enkelt for sejlfisken - i ro og mag - at svømme tilbage og samle maden op. Det er tankevækkende, at sejlfi sken under vand kan nå samme hastighed som det hurtigste dyr oppe på land - geparden. Tankevækkende, da vand jo er et mange gange tættere medium end luft. Til gengæld har geparden så en langt større tyngdekraft at trækkes med på landjorden. Sejlfisken vokser imponerende hurtigt, men bliver som guldmakrellen ikke ret gammel. Sejlfi sken når typisk en længde på to meter i løbet af sine første fem leveår. Herefter flader væksten kraftigt ud - sikkert på grund af kønsmodningen, der kræver megen energi - og de færreste sejlfi sk bliver ældre end ti år gamle og mere end tre meter lange. Sejlfi sken er en populær sportsfi sk - ikke mindst på grund af dens mange spring og lange udløb. Fluefisker man den store pacifi ske sejlfisk, kan der blive brug for både 300 og 400 meter bagline. Samt hurtige refl ekser, så man ikke slår knoerne til blods mod håndtaget på den vildt roterende spole!

2. Stribet marlin Tophastighed: 80 km/t
Der er et overraskende stort spring ned til andenpladsen, hvor vi fi nder en af havets virkelige giganter: Den stribede marlin med det latinske artsnavn Tetrapturus audax. Det overaskende består i, at marlinen kan blive langt større og derfor også burde have en højere tophastighed end sejlfi sken. Det har den bare ikke.Den stribede marlin hører til verdens absolut mest eftertragtede sportsfi sk, der med sine op til godt 200 kg altid leverer en dramatisk dyst med fl ere hundrede meter lange udløb og imponerende spring helt ud af vandet. Mange fl ere end de langt større blå og sorte marlin kan præstere. Der skal helt enkelt fart over feltet til, hvis man skal kunne springe som en stribet marlin. I modsætning til blå og sorte marlin, så forekommer den stribede marlin langt mere talstærkt. Således er det langt fra usædvanligt med dagsfangster på tocifrede antal, hvilket er helt uhørt med blå og sorte marlin. Her skal man være glad for hver eneste marlin, der kommer i båden. Den stribede marlin er en fi n spisefi sk, som indbringer gode priser på markedet. Det har gjort den så eftertragtet, at den i dag har status som potentielt truet. Således er den kommercielle fangst i dag blot en fjerdedel af fangsten i 1960’erne.

3. Wahoo Tophastighed: 77 km/t
På tredjepladsen kommer en turbo charged supermakrel med det eksotiske navn ”wahoo”. På latin hedder den Acanthocybium solandri. En rasende hurtig svømmer, der samtidig er en rigtigt fi n spisefi sk. Så god er wahoo’en på bordet, at den var Ernest Heming ways favoritspise - når Papa altså først lige havde skyllet den obligatoriske stime mojitoer i sig. En 10-15 stykker af slagsen. For den ikke indviede, så er ”mojito” ikke navnet på en småfi sk, men en rom-baseret drink af de bedre… Wahoo’en vokser som sejlfi sk og guldmakrel uhyre hurtigt, men bliver heller ikke ret gammel. Noget tyder på, at hvis man har væksthormoner ud over det sædvanlige, så skal man ikke regne med noget langt liv... Wahoo’en minder meget om den atlantiske king mackerel og den indopacifi ske spanish mackerel, som den da også er i familie med. En lang og slank makrel med masser af spidse tænder i munden. Den kan blive op til 40 kg tung, men ses sjældent større end 10-15 kg. Der fi ndes i litteraturen oplysninger om, at en wahoo kan svømme op til 90 km/t, men det har været svært at dokumentere dem. 77 km/t er nu også rigtig hurtigt - wahoo’ens relativt beskedne størrelse taget i betragtninge.

4. Blåfi nnet tun Tophastighed: 76 km/t
Det var forventet, at den blåfi nnede tun Thunnus thynnus ville være at fi nde på hurtigsvømmernes top ti. Den blåfi nnede tun er hurtigt svømmende og langt vandrende. Således stammede de kæmpestore tun, der i efterkrigsårene jagtede sild, makrel og hornfi sk helt oppe i Øresund, fra Middelhavet i syd. Og det var kun de største og hurtigste, der nåede helt herop. Den blåfi nnede tun fi ndes som fl ere andre af de store havfi sk i både Atlanterhavet og Stillehavet. Nogle forskere betragter dem som separate arter - andre blot som underarter af samme art. Den blåfi nnede tun kan veje op mod 500 kg - med den danske rekord på imponerende 365 kg. Enhver big game fi sker ved, at marlin er de hurtigste og tun de stærkeste af havets virkelige storvildt. En dyst med en tun på 100- 200 kg er således langt mere udmarvende for fi skeren end kampen med en tilsvarende stor marlin. Sidstnævnte hjælper nemlig selv til med udtrætningen - via deres høje spring helt ud af vandet. Den slags spilder tunen ikke sine kræfter på. Den dykker i stedet i dybden, hvor den er ustoppelig. Og er den først nået rigtig langt ned, er den så godt som umulig at få op igen. Da skal man næsten løfte den rene dødvægt op til båden. Gerne med brug af en såkaldt ”fl ying gaff”, der hægtes på linen og sendes i dybet til fi sken. Uheldigvis er den blåfi nnede tun meget velsmagende, hvilket ikke mindst de fi skeelskende japanere forstår at værdsætte. Dens popularitet som spisefi sk har desværre bragt den på listen over truede fi skearter. Således er fangsten i de sidste 40 år reduceret med 72% i Østatlanten og 82% i Vestatlanten. Af samme årsag gøres der i dag store anstrengelser for at opdrætte netop blåfi nnet tun. Endnu er man dog stadig nødt til at indfange flokke af mindre fisk, som man så fodrer op til markedsstørrelse.

5. Gulfinnet tun Tophastighed: 74 km/t
Den gulfinnede tun Thunnus albacares har en sydligere udbredelse end den blåfinnede og når slet ikke dennes størrelse. Den holder af varmere vand og træffes ikke i tempererede have, som den blåfi nnede gør det. Den gulfi nnede tun kan blive op til 200 kg tung og lever virkelig op til sit navn: Således er fi nnerne og de små styrekøle på halen, der skal stabilisere fi sken under topfart, klart gule. Den anden rygfi nne samt gatfi nnen er begge stærkt forlænget, så de tilsammen danner en karakteristisk halvmåne, der næppe fi ndes andetsteds i fi skeverdenen. Størrelsen, samt en topfart på niveau med dens blåfi nnede storebror, gør den gulfi nnede tun til en handy og populær sportsfi sk. Handy, fordi den ikke kræver det helt tunge grej, som er ubetinget nødvendigt til fi skeri efter blåfi nnede tun samt blå og sorte marlin. Den gulfi nnede tun kan fi skes på samme grej som sejlfi sk, guldmakrel, wahoo og tilsvarende mellemvægtere; og så er den uhyre velsmagende. Jeg skal sent glemme en dag ud for Cabo San Lucas i Mexico, hvor vi fi k en håndfuld mellemstore tun indenbords af den gulfi nnede slags. De hamrede på deres karakteristiske vis imod bundbrædderne, indtil et par velrettede slag med en baseballkølle fi k bragt dem til tavshed. Få minutter senere var de klar til servering inde i kahytten. Frisk sashimi med soya og lidt wasabi sauce til. Dertil et par iskolde ”XX” øller. Da forstår man, hvorfor også den gulfi nnede tun er på vej mod listen over truede fiskearter…

6. Blåhaj Tophastighed: 69 km/t
Enhver, der har set en blåhaj - helst levende og i vandet - er klar over, at man her står overfor en rigtig hurtigsvømmer. Prionace glauca er en af de smukkeste hajer, vi har - dertil den hurtigste af dem alle. Med en registreret tophastighed på 69 km/t er den næsten på niveau med tunfi skene. Blåhajen er hurtig på fi nnerne og vandrer langt. Men har man haft den på krogen, vil man vide, at den ikke er specielt stærk. Vil man have sig en rigtig dyst med råstærke hajer, skal må gå efter de mere kompakte sildehajer og makrelhajer. Blåhajen hører de subtropiske vande til, hvor den foretrækker de større dybders kølige vand. De store øjne vidner om et rigtig godt syn, og de lange fi nner giver den et fornemt svæv i vandet. Det er en fantastisk smuk fi sk at se på - spidsnæset og indigoblå, som den syner i vandet. Blåhajen kan være op til 4 meter lang og vejer da omkring 200 kg. Store blåhajer har ofte været involveret i angreb på mennesker. Sportsdykkere undgår derfor områder med mange blåhajer, der gerne lever i mindre fl okke. Mange af angrebene er ikke fatale, men det er aldrig rart at blive bidt af noget, der er dobbelt så stort som én selv. Og som kan svømme mange gange hurtigere…

7. Bonefish Tophastighed: 64 km/t
Jeg blev oprigtigt glad, da jeg så min elskede bonefi sh Albula vulpes på hurtigsvømmernes top ti liste. Jeg vidste, at den måtte være med i opløbet, når den som ingen anden fi sk på sin størrelse, kan tømme et fl uehjul for bagline på få sekunder. En syvendeplads er rigtig fl ot for en fi sk, der aldrig overskrider meteren - som i reglen er tættere på det halve - og så er det en rigtigt sød fi sk - i hvert fald af udseende - med bløde læber og karakteristisk sort overskæg á la Bob Dylan. Det er dog ikke sikkert, at krabber og rejer har helt den samme opfattelse, når de pludselig befi nder sig i bonefi skens tandløse mund. Next stop er nemlig de knuseplader, som fi ndes på vej ned i maven… Det kan ikke undre, at bonefi sh er blandt verdens mest populære sportsfi sk. Det er en smuk fi sk, der færdes i mindst lige så smukke omgivelser. Hvem holder ikke af at vade rundt i krystalklart og turkisblåt vand, der er 25 grader varmt - med en sval brise, i den 30 grader varme luft? Så er det svært ikke at holde af bonefi sh! Bonefi sh har kun ét forsvarsmiddel på det ultralave vand, hvor de lever det meste af deres liv: Fart. Fart og fl ugt mod det beskyttende dyb uden for fl ats’ene, hvor de fouragerer. Vorherre har til formålet forsynet dem med en sølvskinnende torpedoformet krop, der er belagt med et tykt slimlag til at mindske vandmodstanden mest muligt. Faktisk, er det kun store barracudaer, eller endnu større hajer, der er i stand til at svømme bonefi sh op, ved deres max speed på 64 km/t. Og dem kniber det altså at få plads til, på de ofte kun 10-20 cm dybe vand, hvor bonefi shens misundelsesværdigt fl ade mave er en uvurderlig fordel.

8. Sværdfisk Tophastighed: 63 km/t
Sværdfisken Xiphias gladius lever om nogen op til både sit danske og sit latinske navn. I modsætning til sejlfi sk og marlins spidse spyd bærer sværdfi sken rundt på et rigtigt sværd - bredt, tungt og skarpt. Af samme årsag bærer sværdfi sken kælenavnet ”broadbill” mange steder. Sværdfi sken er en kompakt hurtigsvømmer, der kan blive knap 5 meter lang ved en vægt af 650 kg. De kolossalt store øjne vidner om et godt nattesyn, hvilket harmonerer fi nt med sværdfi skens levevis: Meget dybt i dagtimerne og højt oppe om natten. Man regner med, at kun godt en snes af de mere end 30.000 kendte fi skearter er i stand til at højne kropstemperaturen i forhold til vandet. Eksempelvis kan både sildehaj, tun og marlin hæve temperaturen i deres svømmemuskler adskillige grader og dermed øge præstationen. De allerfl este fi skearter må i stedet nøjes med at have eksakt samme kropstemperatur som det omgivende vand. Sværdfi sken er en af de meget få andre fi sk, der også behersker dette lille varmevekslertrick. Således er det målt og dokumenteret, at temperaturen i hjerne og øjne på en sværdfi sk kan være både 10 og 15 grader højere end det omgivende vands. Dette øger sværdfi skens syn betragteligt og sætter den i stand til at jage under forhold, kun få andre fi sk kan håndtere. At den så også er en af havets virkelige hurtigsvømmere - bevæbnet med et imponerende sværd - skader naturligvis ikke!

9. Tarpon Tophastighed: 56 km/t
Jeg vidste, at den sølvskinnende tarpon nødvendigvis måtte være at fi nde blandt hurtig svømmernes top ti. Uden en betragtelig topfart ville den aldrig være i stand til at springe meterhøjt ud af vandet, gentagne gange og umiddelbart efter hinanden. Med 56 km/t måtte tarponen se sig slået af sin mindre slægtning, der ofte træffes på de samme fl ats: Bonefi sh’en. Sidstnævnte bruger farten til fl ugt - førstnævnte til de spektakulære spring. Hvor bonefi sh typisk er tæt knyttet til bunden, er tarpon i stedet tæt forbundet med overfl aden. De er nemlig - som nogle af de ganske få fi sk - i stand at udnytte luftens indhold af ilt ved at sluge luft i overfl aden. Når de efterfølgende dykker, efterlader de sig et synligt spor af små luftbobler, der undslipper. Og som samtidig afslører de ofte meget store fi sk. Hvor bonefi sh over 5 kg betragtes som store og 10 kg er det absolut maksimale, dér brillerer tarpon ved at kunne blive mere end ti gange så store. Faktisk er 50 kg`s fi sk mange steder ikke usædvanlige, og fi sk i 100 kg’s klassen landes regelmæssigt. Alle ligner de tandløse sild, som blot har fået en dosis vækstfremmer og en toptrimmet turbolader! 

10. Tigerhaj Tophastighed: 53 km/t
Jeg havde forestillet mig, at mako’en eller makrelhajen, ville være at fi nde på topfartens top ti, for det er nok den vildeste haj, man kan have på krogen. I hvert fald den, der oftest springer helt ud af vandet under fi ghten. Enkelte steder kan man da også se udokumenterede svømmehastigheder på op mod 90 km/t for makrelhajens vedkommende. Holder det stik, rykker mako’en straks op på en udelt andenplads blandt havets hurtigsvømmere. Men nej. Vi holder os til de dokumenterede tal. Makrelhajen bliver da slået af tigerhajen Galeocerdo cuvier. Tigerhajen har fået navn efter sine pletter og striber, der dog aftager meget med alder og størrelse. Det er måske den hajart, der er mest frygtet - såvel over som under vandet. Dag som nat. Tigerhajen har nemlig et ekstra lysrefl ekterende lag bag nethinden, som giver den et fremragende nattesyn. Tigerhajen er kendt for sin aggressivitet og ukritiske forhold til, hvad den måtte sætte sine mange og spidse tænder i. Selv de kække delfi ner frygter og undgår tigerhajer, der har haft såvel gamle bildæk som plastdunke og andet godt i den altid sultne mave. Og selv store hvaler kan ikke vide sig sikre, hvis der er tigerhajer i farvandet. Det er en stor og muskuløs fi sk, der kan svømme op til 53 km/t og ofte vejer over 500 kg, samt mere end 5 meter lang. Fra Australien kendes et monster på 1.524 kg og sølle 5,5 meter lang. Den var ganske vist gravid, men alligevel. Tigerhajen er også blandt de hajer, der oftest optræder i statistikken, når det gælder hajangreb på mennesker. Dens forkærlighed for lavt vand gør kontakten hyppigere, end for fl ere af de øvrige arter på listen. Den ligger således på andenpladsen, hvad angreb på mennesker angår - midt mellem hvidhaj og tyrehaj på henholdsvis førsteog tredjepladsen. Omkring Hawaii er det ikke usædvanligt at fi nde husdyr som heste, køer og får samt hunde og katte i maven på store tigerhajer. En topfart på over 50 km/t gør det umuligt at undslippe en sulten tigerhaj.. 

Højt at fl yve - dybt at synke… Vi har allerede diskuteret forskellen på absolut og relativ tophastighed, og ovennævnte top ti er som nævnt baseret på absolut tophastighed - uanset fi skens størrelse. Kigger man imidlertid på den relative tophastighed - altså fart i forhold til størrelse - bliver det svært at komme udenom fl yvefi sk af slægten Exocoetidae. Denne slægt tæller omkring 50 arter, der alle er beslægtede med vor hjemlige hornfi sk. Flyvefi skene gyder omkring fl ydende objekter i overfl aden - det være sig drivtang eller løsreven mangrove. Æggene synker derefter ned i vandet og klækkes på stor dybde. Der er i sandhed tale om en fi sk, der både fl yver højt og synker dybt! Når fl yvefi sken forskrækkes - af rovfi sk eller skibe - sprinter den ud af vandet med fi nnerne tæt ind til kroppen. I samme sekund den har forladt vandet, spredes de gigantiske fi nner ud som stive svæveplaner. Flyvefi sken fl yver altså ikke - den svæver. Under fl ugten og gennem luften kan fl yvefi sken nå en dokumenteret fart på 70 km/t - det samme som vore hjemlige katamaranfærger, når gasturbinerne kører med fuld kraft. Højden over vandet kan være op til to meter - nok til, at fl yvefi sk regelmæssigt lander på dækket af store skibe, der ligger dybt med tung last. I bedste fald kan fl yvefi sken svæve fl ere hundrede meter gennem luften. Det sker, når den rider på luften foran en stor bølge. Og da den sjældent bliver meget større end 40 cm, er fl yvefi sken den klare vinder, hvad relativ topfart angår. Men så svømmer den jo ikke. Den svæver. Og så er det vel snyd eller hvad? I så fald må vi kåre den elskelige bonefi sh som vinder. Den svømmer i hvert fald! 

Fang nytårstorsken i Københavns Havn

Igen i år får man chancen for at selv at skaffe sig nytårstorsken, når der den 30. december afholdes Fiskedag i Københavns Havn. I dagens anledning har By og Havn samt en del bolværksejere givet tilladelse til fiskeri på områder i det centrale København, hvor det ellers ikke er tilladt at fiske. Så skulle du af en eller anden årsag ikke havde fået tilmeldt dig Knurhanernes nytårs torsketur, er her den oplagte mulighed.

Det er gratis at deltage, og Sundfiskerne.dk, der står bag arrangementet, har skaffet sponsorpræmier til dagens største fangster. Der trækkes desuden lod blandt alle deltagere om fribilletter til flere af turbådene på Øresund.

Arrangementet starter kl. 10.00 med velkomsttale ved Ofelia Plads/Kvæsthusbroen. Her vil alle deltagere blive informeret om regler for dagens fiskeri og konkurrence. Der er indvejning og præmieuddeling kl. 16.30.

Læs mere om arrangementet her.

Tusindvis af regnbueørreder undslipper havbruget Musholm

Havbrugsvirksomheden Musholm A/S bekræfter i dag, at der er undsluppet ca. 20.000 regnbueørreder fra havbrugets bure ved den vestsjællandske kyst. Det skriver havbrugsvirksomheden i en mail til Kalundborg Sportsfiskerforening efter en periode, hvor et stort antal regnbueørreder er blevet fanget i området af lyst- og fritidsfiskere. I begyndelsen af november måned oplyste Musholm A/S, at der var tale om et udslip på 50 regnbueørreder, men antallet blev den 8. december korrigeret til mellem 2.000 og 3.000 fisk. I dag erkender virksomheden, at det reelle antal ligger omkring 20.000 fisk. Det svarer til ca. 70 tons undslupne fisk.

– Hver gang der undslipper opdrætsfisk, er det en trussel mod vores vilde fiskebestande. Efter store udslip af regnbueørreder fristes flere til at sætte ulovlige garn, og der bliver uundgåeligt fanget et antal gydemodne vilde havørreder i disse garn, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Omstridte torskekvoter for lystfiskere i Øresund opretholdes.

Kvoterne for lystfiskerfangede torsk i Østersøen, Øresund og bælterne fastholdes i 2018, oplyster Fiskeriminister Karen Ellemann i en pressemeddelese efter de netop overståede forhandlinger om fiskekvoter i Østersøen. 

Fiskeriminister Karen Ellemann har netop afsluttet lange og meget svære forhandlinger om næste års fiskekvoter i Østersøen. Det danske torskefiskeri rammes ikke så hårdt, som EU-Kommissionen havde lagt op til og EU-Kommissionens forslag om forbud mod ålefiskeri i Østersøen er ikke vedtaget. Beslutningen er udskudt til senere på året.

”Først og fremmest er det positivt, at det er lykkedes at få beslutningen om Kommissionens forslag om totalforbud mod ålefiskeri udskudt. Det er et meget indgribende forslag for de danske ålefiskere. Samtidigt skal vi selvfølgelig sikre at bestanden ikke ødelægges. Det er afgørende, at vi får en god løsning, der balancerer hensynet til erhvervet på kort sigt og sikrer bestanden, og dermed fiskeriet, på længere sigt. Derfor har vi brug for et bedre grundlag at træffe beslutning på og vi har brug for en samlet europæisk løsning, så det ikke kun er Østersøen, der bliver ramt. Det får vi nu” udtaler Karen Ellemann.

Efter forhandlingerne, der varede hele natten, er de dystre udsigter for de danske torskefiskere afværget. I den østlige del af Østersøen var der lagt op til en reduktion på 28 procent. Det blev afværget og kvoten reduceres kun med 8 procent. Kvoten for torsk i den vestlige Østersø fortsætter uændret. 

”Resultatet er acceptabelt, når man tænker på udgangspunktet. Det var nogle meget svære forhandlinger. Vi har fra dansk side gjort alt, hvad der stod i vores magt for at nå frem til et resultat, der sikrer en god balance mellem hensynet til torskebestanden og indtjeningsmulighederne for erhvervet. Vi har kæmpet hele natten og kommer hjem med et resultat, der trods alt er bedre end udgangspunktet”, udtaler Karen Ellemann.

Som en del af forhandlingerne lykkedes det desuden at få indført undtagelser til forslaget om den meget kritiserede lukkeperiode. Det betyder, at fiskere med fartøjer op til 12 meter stadig kan fiske på 0-20 meter vand i februar og marts i områder, hvor der ellers er lukket for torskefiskeri.

Lyst- og fritidsfiskere har som noget nyt i år også skulle bidrage til at forbedre vilkårene for torsken. Det betyder at de i 2017 maksimalt må bringe fem torsk i land om dagen. I lukkeperioden i februar og marts må de maksimalt bringe 3 torsk i land pr. dag. Denne bestemmelse videreføres i 2018. Til december skal fiskekvoterne for Nordsøen forhandles.

Fakta: Fiskekvoter for Østersøen 2018

Torsk i den vestlige Østersø: 0 procent
Torsk i den østlige Østersø: -8 procent
Sild i den vestlige Østersø: -39 procent
Sild i den centrale Østersø: +20 procent
Sild i den Botniske Bugt: -40 procent
Sild i Rigabugten: -7 procent
Brisling: +1 procent
Laks: -5 procent
Laks i Finske Bugt: -5 procent
Rødspætte: -10 procent
 

Store havørreder langt oppe i åerne.

Nogle år må de fynske elfiskere fra sportsfiskerforeningerne, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk kæmpe med lav vandstand først på sæsonen, når de drager rundt for at fange moder- og faderfisk til opdrætsanlægget ved Odense. Fiskene er som regel at finde på de nedre dele af vandløbene.

I år er det lige omvendt. På grund af høj vandstand er mange af havørrederne for længst suset op til gydebankerne længere oppe.

Årets elfiskeri i Brende Å og i Storåen. Begge steder var det folk fra Vends Sportsfiskerforening, der var ude med elektroder og kar.

Turen til Brende Å gav 27 havørreder, heraf 8 fine hunner - den største på 80 cm.

På turen dagen efter måtte elfiskerne flytte til en strækning højt oppe i Storåen. På de sædvanlige nedre strækninger længere nede var der ikke ret mange ørreder.

Men det var der langt oppe, hvor åen nogle steder ”ikke var bredere end at man kunne springe over den i et let hop”, som det blev formuleret.

Efter elfiskeriet kunne der køres 19 hunner - de største på 78 og 79 cm - samt 12 hanner til klækkeriet på Elsesminde. Mange af fiskene var af en rigtig fin kaliber. Gennemsnitsstørrelsen var ganske pæn.

For begge ture gælder det, at ganske mange, også store havørreder, fik lov til at gå igen, fordi de blev vurderet til at være ”umodne”, som det kaldes, altså at de endnu ikke er klar til strygning.

Elfiskeriet fortsætter de kommende uger over hele Fyn.

Action for alle pengene.

Makrellen er en hård fighter, og har en utrolig styrke. Det er det, der gør det sjovt at fiske efter makreller i de sene sommermåneder. En hurtigsvømmer med hydrodynamisk form og flotte farver.

Du kan fange makreller fra ca. juni til oktober, men højsæsonen ligger omkring 15. juli til 15. september. Det er her de er nemmest at fange fra kysterne. Hvis du fisker fra båd starter sæson lidt tidligere, og ender lidt senere.

Makrellen kan blive op til 65 cm lang og veje op til 3,5 kg, man plejer dog at sige at makreller på 1 kg er en flot fisk.

Den æder krebsdyr, yngel af brisling, sild og torskefisk.

Makrel er en suværen spisefisk. Kødet er lidt mørkt og meget velsmagende. Og så kan makreller tilberedes på et hav af forskellige måder, om det er på panden, på grillen, indbagt, røget eller noget helt andet, bliver det som regel godt.

Sådan fanger du makreller

Først og fremmeste skal du så langt ud som muligt med dit agn. Dernæst skal du være opmærksom på at makreller kan opholde sig i forskellige dybder, det er derfor en god ide at fiske varieret, i forskellige retninger og dybder.

Det er en god ide når du spinner ind, at du gør det rykvis, så agnen bevæger sig i ryk. Det kan makreller slet ikke stå for. Når du indspinner bør du gøre det i et nogenlunde ra    Valg af agn

De mest benyttede agn til makrelfiskeri er:

  • Makrelforfang
  • Bobbleflåd med sildestykker/tobis
  • Blink/pirk

Makrelforfang

Fiskeri med makrelforfang , er nok den mest benyttede måde. Forfangene fås med 2 – 5 kroge, hvor der på hver krog er bundet blank folie eller kunstigt materiale på for at fange fiskens interesse. Og det må siges at være yderst effektivt, det er ikke sjældent set at der er hug på alle kroge på samme kast.

Forfang med 2 – 3 kroge kan anbefales, da det eller går ud over kastelængden pga. vindmodstand.

Endeagn på forfanget kan være en kastepirk, blink eller kystwobler, bare sørg for at det er blankt og har en god vægt, gerne 30 – 40g.

Bobbleflåd med sildestykker/tobis

Makreller kan også sagtens fanges ved medefiskeri. Hele tobis eller ferske sildestykker er lykken for makrellen. I en snæver vending kan stykker af hornfisk også bruges.

Du skal bruge bobbleflåd eller Bombardaflåd, da vægten til kastet skal ligge i flådet.

Forfanget skal være ca. 3 meter for at komme ned til stimerne. Det kan godt være en fordel at klemme et blyhagl på ved krogen, især hvis du fisker et sted hvor der er strøm.

Blink/pirk

Ved fiskeri med blink eller pirk, gælder næsten samme regler som ovenstående metoder.

Brug blanke blink, med en god vægt så du kommer så langt ud som muligt. Fisk i alle vandlag, da makrellerne kan være hvor som helst, og fisk rykvis når du spinner ind.

Tip

Makreller skal helst renses straks efter fangsten, da kødet ellers kan blive harsk. De tåler heller ikke at ligge i solen alt for længe, så du bør i det mindste ligge dem dækket til i skyggen.

ØRESUND SKAL VÆRE HAVRESERVAT!

Det er enestående for hele den nordlige halvkugle, at vi har et havområde, hvor der - af hensyn til skibs-trafiksikkerheden - ikke har været trawlet i 80 år, og hvor man samtidig kan dokumentere den gavnlige effekt på hele havmiljøet og fiskebestanden. Derfor mener WWF, at Øresund skal beskyttes endnu mere i form af oprettelse af et dansk-svensk havreservat.

- Tag dig tid til at se nedenstående lille film om det helt unikke Øresund.

- Læs mere om Øresund og behovet for beskyttelse her: http://www.altinget.dk/…/marinbiolog-til-minister-beskyt-nu…

Hvor fanger man havørred på kysten.

Kystfiskeri efter havørred er ikke så besværligt, som mange gerne vil gøre det til. Hvor man fanger havørred fra kysten kan indsnævres væsentlig, når man ved, hvilke krav den stiller til en god plads. Havørreden er et simpelt dyr, der lever på sit instinkt.
Havørreden har groft sagt kun tre ting, den skal forholde sig til gennem sit livsforløb. Det er skjul, mad og reproduktion. De steder der opfylder disse 3 krav, er også der, du langt hen ad vejen fanger havørred fra kysten.

Havørred fra badekar på Grå Frede

Skjul til havørreden og byttedyr

Skjul og mad er de vigtigste parametre for at finde havørreder på kysten. Det betyder altså, at skal man finde havørreden, skal man finde steder, hvor den har skjul, og kan jage. Det er ikke uden grund havørreden er mørk ovenpå og sølvskinnende nedenfra. Ser man den nede fra og op, vil den falde i et med himlen. Ser man havørreden oppe fra, vil den falde i et med bunden. Netop derfor skal man lede efter den mørke bund langs kysten. En havørred der svømmer henover sandbund, vil let kunne ses. Dem der gjorde det som små, er spist af måger og skarv. Det er altså kun de kloge, der er tilbage. Brug derfor ikke din tid på at fiske henover sandbund når det gælder havørred på kysten.

De mørke steder

Brug din tid på de mørke steder – det er her havørreden er. På de mørke steder er der sten og tang. Det betyder også, at havørredens byttedyr befinder sig disse steder. Er der byttedyr, vil havørreden også kigge forbi.
En reje der befinder sig på ren sandbund, er ekstrem sårbar og et let bytte. Det ved den godt, så det gør den sjældent. Inde imellem sten og tang kan den finde skjul sammen med et stribe andre af havørredens byttedyr som f.eks. tanglopper, mysis og hundestejler.

Havørred og badekar

Det inderste mørke stykke er ofte dybere end, når man går ud på den første sandrevle. Det kaldes i lystfiskerverdenen for badekarret, og indeholder uanede mængder af fødeemner for havørred og andre større fisk. I perioder opholder havørrederne sig i badekarret i længere tid, og andre gange, er de kun inde for at spise, inden de igen går ud på dybere vand. Brug altid god tid på at fiske badekarret af, inden du går ud i vandet – og bliv helst på land, mens du gør det! Læs mere om badekar her.
Den anden stribe mørke bund, der kommer, er der dybere og havørrederne vil ofte ligge og trække langs denne stribe. På dette stykke gælder det mere om at fiske stykket igennem, og du behøver ikke være så fintfølende og forsigtigt som inde i badekarret. Havørrederne står ikke så koncentreret på dette stykke, men får du først en, er der også flere i samme område. Havørreder går sjældent alene – heller ikke om sommeren.

Håber dette indlæg gav dig et lille indblik i, hvilke områder af kysten, man skal bruge sin tid på for at være mest effektiv. Der er mange andre faktorer, der gør sig gældene som vindretninger, strøm og tidevand, men mere om det senere. Nu ved du, hvor du skal koncentrere din indsats efter havørreder på kysten. Der hvor der er skjul og mad – simpelt og lige til.

Havørred om sommeren – i dagtimerne.

Havørred om sommeren har automatisk været forbundet med nattefiskeri. Det er dog en myte, at havørrederne ikke kan fanges i dagtimerne om sommeren, uanset hvor varmt vejret er. Ikke på noget tidspunkt på hele året er der flere havørreder på kysten end i sommermånederne. I maj måned er stort set alle havørreder der har været i åen ude. Dvs. alle havørrederne er ude langs de danske kyster. En stor del af alle havørrederne går først mod diverse åer sidst på sommeren og i efteråret.

Havørred om sommeren i dagtimerne er ligeså effektivt som nattefiskeri efter havørred. Fødeudbuddet er væsentlig mindre i de lyse timer, og dine chancer derfor større for hug.

Der går naturligvis mange ørreder op i åerne fra juni måned, men procentvis er denne del forsvindende lille i forhold til den samlede bestand. Når vi kommer til efteråret, hvor mange normalt starter deres fiskeri igen, er en stor del allerede i åen. Resten af de gydevandrende fisk er stærkt på vej. Fælles for dem alle er, at de er i rigtig god kondition. Dvs. de har brugt sommeren på og æde sig tykke og fede. At tro at havørrederne kun tager føde til sig i de ca. 5 mørke timer, der er om sommeren, vil det betyde nattefiskeri efter havørred ville være umådeligt nemt. Samtidig vil det betyde havørrederne skulle sulte i de resterende 19 timer på et tidspunkt i dens liv, hvor det kun gælder om at æde sig tyk nok til vinteren. Sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der findes nulture om natten og nætter med kun få fisk – ligesom under dagsfiskeri. Havørrederne spiser hele døgnet rundt og sol og vandtemperatur syntes ikke have nogen indvirkning på dette.


Fødeudbuddet
Fødeudbuddet i dagstimerne i forhold til nattetimerne er som nat og dag. I dagstimerne gemmer havørredens byttedyr sig. Dykker man under overfladen, er det en forsvindende lille del af det samlede fødeudbud, som man ser. Ofte er det for det meste stimer af hundestejler og tobis. Dykker man derefter ned og ser fødeudbuddet om natten, er det en helt anden verden. Alle byttedyr er fremme. De svømmer rundt uden beskyttelse og længere væk fra deres skjulesteder, hvor de har gemt sig i døgnets lyse timer. Fødeudbuddet er enormt. Alle havørredens byttedyr er selv ude og spise.

Denne havørred blev taget ca. 5 m ude efter det sidste blæretang man kan se på billedet.

At fiske i så stor en buffet af lækkerier gør ikke ens chancer større. Fisker man derimod i dagstimerne, har man procentvis langt bedre chancer. Fiskeriet kræver dog man koncentrere sig om deres skjulesteder og fisker tæt på dem. Der er også her havørrederne opholder sig. Generelt er der en forsvindende lille del af havørredens byttedyr at se på mere end 3 meters dybde. 0,5-2 meter er her det hele sker. Det er her havørreden kommer ind og jager, når den er sulten.
Min erfaring er at i dagstimerne består havørredens maveindhold af tobis og hundestejler. Jo tættere på mørket og i det tidlige morgenlys er de fulde af tanglopper, rejer m.m. Dette hænger også godt sammen med de observationer jeg har gjort mig under vandet. I dagstimerne er det stort set kun hundestejler og tobis der er fremme. Om natten kommer alt andet. Hvad havørreden spiser den pågældende dag/nat kan naturligvis variere.  Vind, vandstand og strøm
Ligesom vandtemperaturen er vigtig i det tidlige forår, så er den også vigtig om sommeren. I sommerperioden gælder der om at finde ”frisk” og kølig vand. Tidevandet og den deraf følgende strøm har stor betydning for tilførsel af ”frisk” vand. En mere eller minde lukket fjord uden nævneværdig vandudskiftning er ikke at foretrække. Åbne kyster derimod har en jævn udskiftning af vandet. 2 gange i døgnet bliver der tilført frisk vand ved højvande. En stor del af det vand der kommer i forbindelse med højvandet er frisk og iltrigt vand fra dybere områder, og det er netop i og omkring højvandet, at dagsfiskeriet efter sommerens havørreder skal koncentreres. En time før højeste højvande og to timer efter i faldende vand plejer at give de bedste resultater. En anden vigtig faktor er vinden. Vinden flytter store mængder af vand rundt, som man sjældent ligger mærke til.

Havørreder i fralandsvind
Prøv i fralandsvind og kast et par pinde i vandet og se, hvor hurtigt de flyder væk. Det samme gør det varme overfladevand i en kontinuerlig strøm. Når det varme overfladevand skubbes ud, trækkes der køligere vand ind langs bunden, som erstatning for det overfladevand, der skubbes ud. Denne vandudskiftning giver perfekte forhold til sommerfiskeri efter havørrederne. Frisk og iltrig vand hele dagen og sammen med vandskiftene betyder høj solskin og varme ikke meget. Er man i tvivl om effekten af fralandsvind, kan man dykke under overfladen og se på antallet af brandmænd ved fralandsvind. Brandmænd lever normaltvis på dybere og køligere vand, men pga. overfladevandet der går ud ved fralandsvind, og der trækkes koldt vand ind langs bunden, ser man hvilke kræfter der er i spil. Vandudskiftningen er nok til at trække brandmændene ind og væk fra deres normale levested. Direkte fralandsvind er rigtig godt for vandudskiftningen, men giver også forfærdelig klart vand. Skrå fralands giver også øget vandudskiftning, men samtidig kan man få krusninger og små bølger, der gør havørrederne mindre sky og nemmere at overtale. Skrå fralandsvind er klart at foretrække. Mht. vandtemperaturene om sommeren så kommer temperaturen over havørredens optimale trivselstemperatur på 12-14 grader. Kommer vandtemperaturen f.eks. på 22 grader er det mellem 8 og 10 grader højere. Det kan de sagtens leve med. Bliver det for meget kan de stikke ud på 4-5 m vand for en stund, hvor temperaturen er helt anderledes, hvorefter de kan komme ind igen, når de skal spise. Husk på at langt de fleste byttedyr lever fra 0-3 meters dybde. Vanddybder mellem 0,5 og 2 meter er hovedområdet. Når havørrederne vil æde, er det her de kommer ind. Mange har sikkert også læst om eller prøvet at fiske i fjordene, når isen bryder. Her er vandtemperaturen tæt på 0 grader. Det er mellem 12 og 14 grader fra trivselstemperaturen. Havørreder skal æde for at overleve – trivselstemperatur eller ej.

Sommerpladser til havørreder
Langs de danske kyster finde man pynter og rev, der går lidt ud i vandet. Her er ofte mere gang i vandet og en større vandudskiftning end tæt under land. Områder som disse holder som regel fisk i sommermånederne. Stillestående varmt vand er ikke at foretrække. De havørreder der er på vej mod åerne langs kysterne rammer også disse rev på deres vej. Jo længere vi kommer hen på sommeren, jo flere trækkende fisk kommer der forbi. Både nat og dag. Affisk disse pladser grundigt og vend gerne tilbage til dem. Der kommer nye fisk forbi i løbet af dagen. Områder med blæretang SKAL man fiske grundigt igennem. Det er i områder som disse jeg selv henter de fleste af mine havørreder. Som uv-jæger har jeg ændret meget opfattelse af havørredens levevis og blevet en hel del klogere. På vanddybder mellem 1-1,5 m vand langs et blæretangsbælte har jeg observeret rå mængder af havørreder på selv de varmeste dage med høj  solskin og vindstille vejr. Havørrederne står imellem blæretangen i skygge og hviler sig, mens andre stille svømmer på ydersiden af blæretangen på jagt efter føde. En kystflue eller et blink der fiskes i disse områder, vil være et af de eneste byttedyr, der svømmer rundt i dagstimerne, og chancen for hug derfor stor. Havørrederne går ofte i mellemvandet og ned til bunden i dagstimerne.
 
Affiskning af blæretangsbælter
Affiskningen af blæretangsbælterne foregår ved at vade forsigtigt ud igennem første tangbælte og så fiske på langs af tangbælterne og 45 grader ud. Står du i vand til skridtet, er der dybt nok til sommerørreder. Vad forsigtig fremad indtil du mærker fisk. Er der en, er der som regel også flere. Kommer der blæretangområder længere ude, skal der selvfølgelig også kastes til disse. Blæretang er den eneste plante, der giver havørrederne ordentlig skygge for solen, og det er her de står. Har man en flydering, kan den med fordel anvendes til at afsøge blæretangsbælterne, mens man langsomt driver med strømmen. Flydering kan købes her.

Havørred på 70+ taget kl. 1200 d. 4. august i kanten af blæretang på lidt over 1 meter vand.

Fluorocarbon
Fluorocarbon i klart vand og til sommerfiskeri anbefales. Sollyset er skarp på denne tid af året, og en almindelig nylonline eller fletline vil hurtigt blive opdaget. Du vil få følgere men ingen hug. Da fluorocarbon har samme lysbrydningsindex som solens stråler, ser havørrederne ikke linen. Selv bruger selv 0,37 som forfangsline, når jeg fisker med blink og 0,30 spids når jeg fisker med flue. Tynde forfang er ikke nødvendige. Fiskene kan ikke se linen. Når man fisker tæt på tangplanterne, som jeg anbefaler, er tykkere forfang også en fordel. Man kommer til og sidde fast indtil flere gange. Forfangslinen til fiskeriet med blink er 60-70 cm langt bundet fast til en svirvel og derefter til hovedlinen. Når forfangslinen nærmer sig 50 cm efter diverse blinkskift, bliver den skiftet ud. Har du ikke fluorocarbon kan du købe det online her.

Farvevalg til ørreder om sommeren Er sommeren varm, så tøv ikke med og sætte mere farve på. Typiske kradse vinterfarver kan gøre forskellen. Umiddelbart kan vandet se meget klart ud fra oven, men skinnet bedrager. Går man under vandoverfladen er vandet uklart pga. alger og nærmest grønlig. Det der ser ud til flere meters klar sigte, kan vise sig kun og være højst 2 m sigte. Blæsevejr og små sandpartikler der hvirvler rundt, har ligeledes betydning for sigten. De små sandpartikler glimter i solen, og laver en mur, som man ikke kan se igennem. Det svarer til at køre med langt lys i en snestorm om natten. Er vandet derimod klart både over og under vandet benytter jeg diskrete og naturlige farver og imitationer af årstidens byttedyr.

Fight af havørred i varmt vand
Sommerfiskeri og fight af havørred skal man tænke sig godt om. Vil man genudsætte havørreden, skal den fightes hårdt og hurtigt for at mindske indholdet af mælkesyre i fisken. En havørred der umiddelbart svømmer fint afsted efter en god fight, kan have ophobet så meget mælkesyre, at den senere går til, hvilket er endnu en god grund til ikke at fiske med for tynde liner og forfangsspidser. Læs evt. indlægget om genudsætning af havørreder.

Kort opsummering for succes
* Fralandsvind.
* 1 time før højeste højvande og 2 timer i faldende vand.
* Fisk i og tæt omkring blæretang og pynter og rev.
* Brug fluorocarbon
* brug diskrete farver som udgangspunkt ellers gerne kradse farver.
* Fight havørreden hurtigt og hårdt hvis den skal genudsættes.

* Fiskene i denne artikel er fanget i dagstimerne sommeren 2015 mellem d. 31/7 og 4/8 i høj solskin. Fiskene er taget på Omø Børsten og Hindsholmfluen. Maveindholdet bestod hovedsageligt af hundestejler og tobis.

Når sommeren går på hæld og efteråret begynder, er det en anden strategi, der giver flest fisk.

Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund.

Danmarks sportsfiskerforbund sender sammen med Øresundsakvariet, 14 danske og svenske kommuner. Länsstyrelsen i Skåne, samt en række øvrige NGO’er en fælles erklæring til den danske og svenske regering om beskyttelse af naturen i Øresund.

”Vi er glade for, at det er lykkedes for så mange interessenter at finde fælles fodslag om beskyttelsen og bevarelsen af Øresunds unikke natur. Vi håber, at det kan blive startskuddet til en proces, der munder ud i, at især råstofindvending ikke kommer til at foregå i Øresund, og hvor alle interesser, herunder et godt lystfiskeri og et naturskånsomt garnfiskeri og rusefiskeri, fortsat vil blomstre, siger Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog, Øresundsakvariet.”

Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden.

Det meste af Øresund er beskyttet af et trawlforbud fra 1932, lavet af hensyn til skibstrafikken i sundet. Det ønsker kommunerne og NGO’erne afløst af en beskyttelse begrundet i sundets rige og unikke samling af meget forskellige plante- og dyresamfund. Den store rigdom beror på de markante dybdeforskelle, og de varierede bundforhold og saltholdigheder i Øresund.

Her findes alt fra klippekyster over stenrev, til sand og blød mudderbund. Der er registreret over 500 større arter af bunddyr ved Helsingborg og over 100 fiskearter i sundet. Fiskearterne har samtidigt en naturlig størrelses- og aldersstruktur - noget der sjældent ses i danske farvande, hvor store og gamle fisk oftest er en mangel pga. trawlfiskeriet.
Af erklæringen fremgår det, at:

Formålet med en beskyttelse af Øresund er primært at langtidssikre den helt unikke og meget varierede natur, som findes i sundet. Øresund skal stadig kunne benyttes af både erhvervs- og fritidsbrugere, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en skånsom og bæredygtig måde.

En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre at både nuværende og kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur vi har i et meget tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepotentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.

Få styr på fredningsbælterne.

Med den nye version af Fangstjournalen kan du nemt og hurtigt få overblik over aktuelle fredningsbælter i et område, mens du fisker.

Mange lystfiskere efterspørger et værktøj til at holde styr på fredningsbælter, når de går og fisker ved kysten. Nu får de hjælp af en ny funktion i Fangstjournalen fra DTU, som ved hjælp af mobiltelefonens GPS giver besked om aktuelle fredningsbælter indenfor 5 km.

Man får besked om fredningsbælter, når man starter registreringen af en fisketur i Fangstjournalens app ude på fiskepladsen. Så længe ”Start fisketur nu” er aktiv, og app’en dermed er i gang med at registre varigheden af fisketuren, kan du via app´ens kortfunktion altid se din egen position i forhold til nærliggende fredningsbælter.

På app’ens kortfunktion er fredningsbælterne farvelagte, og du kan desuden læse om de forskellige fredningsbælter, hvis du trykker på dem. Mange fredningsbælter er halvårlige, men Fangstjournalen viser kun dem, der er aktuelle på den givne dato.

Se demovideo af funktionen med fredningsbælter i Fangstjournalen

Sådan kommer du i gang med Fangstjournalen
For at bruge Fangstjournalen til at se, hvor og hvornår du må fiske langs kyster og fjorde, skal du være oprettet som bruger på Fangstjournalen, og du skal registrere din fisketur og eventuelle fangster ude ved fiskevandet, mens du fisker.

Bruger du Fangstjournalen til at registrere dine fisketure, bidrager du med viden til plejen af vore fiskebestande i søer, vandløb og langs vores kyster. Til gengæld hjælper Fangstjournalen dig med at holde styr på dine fisketure og fangster og nu altså også med at finde ud af, hvor og hvornår du må fiske langs kyster og fjorde.

Læs mere om Fangstjournalens mange andre fordele

Se forskellige andre demovideoer om Fangstjournalen

Forbehold: Information om fredningsbælter er vejledende

Fangstjournalen anvender telefonens GPS til at fastlægge din position. I nogle telefoner er GPS’ens præcision mindre end i andre. Det betyder, at de positioner, Fangstjournalens app angiver, er vejledende, og at DTU Aqua derfor fraskriver sig ethvert ansvar i forhold til de leverede oplysninger om fredningsbælter og din egen position. Når det er sagt, er vi overbeviste om, at Fangstjournalens tilbud vil blive en stor hjælp til alle de kystfiskere, som har efterspurgt en nem måde at holde styr på fredningsbælterne.

Klubaftener for Fiskeklubben Knurhanerne.

Vi holder klubaftener for seniorerne 2 gange om måneden fra 19-22.30 ca hver 2 Onsdag i sommer perioden, næste klubaften er Onsdag d 15/6-2016. Vel Mødt.

På Onsdag d 15/6, fra 18-22.30 er vi at finde på Tuborg havn ved indløbet, eller den nye sydhavn i Skovshoved,der er etableret nye fiskepladser til ære for kommunens lystfiskere,  vi griber chancen nu hvor hornfiskene og kyst torskene hærger vores vande, vores fiskekajak vil selvfølgelig være at finde på lokationen til dem der vil prøve kræfter med sådan en. Hvis ikke du har set den "nye" Skovshoved havn er det bestemt et besøg værd.

Onsdag d 29/6 vil se ligesådan ud, så kom ud af sofaen og brug forårs aftenerne i det fine selskab med Knurhanerne.

Knæk og bræk.

Knurhanerne får egen Sejl Sikkert-ambassadør.

Søndag tog Rune sikkerheds kursus til søs for os lystfiskere hos søsportens sikkerhedsråd, det betyder at fiskeklubben Knurhanerne har fået deres helt egen sejl sikkert ambassadør,(den flotte fyr på billedet) det omfatter lyst & fritidsfiskere samt sejlere fra den lille fiskekajak til den helt store sejlbåd, vi er i tæt kontakt med søsportens sikkerhedsråd og trygfonden som står bag det her kæmpe arbejde om sikkerhed til søs og omkring havnene, projektet hedder sej

Så blev de endelig færdige de nye røgovne, og med den helt store jomfru brænding, hvor alt virkede perfekt, er vi virkelig klar til at tage imod medlemmer fra fiskeklubben knurhanerne på søndag.

Vi lægger ud med årets store sildetur på lørdag, og aftaler tidspunkt for rygning søndag i løbet af dagen.

Der blev både røget sild med knust enebær og larubærblade, og en let kogt hamburgerryg fandt da også vejen til de nye ovne, kan iøvrigt kraftigt anbefales. ses i weekenden til et par fantastiske dage med medlemmer og gæster.

Knæk & bræk derude.

Fredag d 31/7 besluttede Liam på 7 år fra fiskeklubben Knurhanerne, at bundfiskeriet måtte stoppe, nu var det tid til at lære og spinnefiske, og som sagt så gjort.

Efter en meget hård og besværlig opstart kom der bedre og bedre styr på udkastene, og med kun 2 mistede blink fra fars grejkase, og en lille smule helt special teknik bag indspinningen, lykkedes det alligevel at få fisk med hjem fra molen i Helsingør, den lille havørred på lige under kiloet blev taget på en lyserød jensen på 18 gram, fisken fik friheden igen efter den hårde fight, men sikke en debut til Liam, som iøvrigt siger han er klar på molen igen i dag Søndag.

Knæk og bræk til alle derude.